Et nyt kapitel …
Vi har siden 2017 drevet virksomheden TræVærk, men har nu valgt at starte et nyt kapitel.
Gangbart er en opgradering og et tømrerfirma med fokus på de kvadratmeter der allerede er bygget samt mindre tilbygninger.
Renovering og vedligehold af den eksisterende bygningsmasse, er med til at skåne den jord vi skal give videre til vores efterkommere.
Herudover prioriterer vi bæredygtige og biogene byggematerialer.
Vi ønsker at sprede viden om vigtigheden af at vælge sunde og biobaserede byggematerialer i forhold til sundhed, konstruktionens holdbarhed, fugthåndtering, brand og jordens ressourcer.
Det er nemt at vælge mineraluldsisolering og trykimprægneret træ fra det lokale byggemarked, men de valg er desværre med til at belaste miljøet, vores sundhed og børnenes fremtid unødigt – så hvorfor gøre det, når der er alternative løsninger som papir- og træfiberisolering, ubehandlet træ og fx dampbremser, som tillader konstruktionen at ånde.
Det er ligeledes vigtigt, når man skal i gang med et projekt, at vi har økonomien for øje. Hvad sjovt er der ved noget flot og nyt, hvis det har ædt alt overskuddet, så der ikke længere er råd til lidt ekstra til at forsøde livet med?
For os er dette Gangbart …
Tømrerlusen
Tømrerlusen er manden bag Tømrerfirmaet Gangbart.
Han er iværksætter, familiefar og fritidsfilosof.
Han er kendt for sin passion og for sin direkte facon, når snakken falder på bæredygtighed. En sjov og kontant formidler, som brænder for det han laver. Han deltager jævnligt i debatter, holder foredrag og udgiver sine egen podcast, hvor han inviterer en række indflydelsesrige danskere ud på byggepladsen, for at få deres bud på, hvordan vi giver en bedre verden videre til vores børn.
Det er Gangbarts og Tømrerlusens mission at sætte fokus på de bæredygtige byggematerialer og/eller manglen på samme, samt at skubbe til vores lånekultur, forbrugskultur og i stedet forsøge at få os til at stole mere på vores egen sunde fornuft, mavefornemmelse og intuition, således vi ikke stiger os blinde på flotte grønne regnestykker, tomme politiske løfter og varer, der per definition er grønne, bare fordi de har ”bæredygtighed” som fortegn.
Vi skal kunne skelne mellem fup og fakta, for at kunne træffe de rigtige grønne valg.
-
Tømrer og medvært i TV2 programmet “Vi drukner i rod” sammen med Lene Beier og Marianne Gammelgaard
Tømrer for deltagere i DR1 programmet ‘Vores første hus prg. 5’
-
Folkemødet Bornholm (Byggeriets dilemmaer med Sara Bro som vært)
Domen i Aarhus (Debat med Steen Møller)
Vestjyllands Højskole
Grøn festival i Økologiens Have
Collage360 Silkeborg
Aarhus Tech
Learnmark Horsens
Mercantec Viborg
VIA Holstebro
Aarhus School of architecture
Den Jydske Håndværkerskole
Building Green Aarhus
Bygma
STARK Aarhus
XL-Byg Roskilde
Building Green Aarhus
Skovskolen i Auning (Moderator: Frank Erichsen Afholdt af Skovskolen og Arkitektskolen Aarhus)
Fair Festival Aarhus
Utzon Center Aalborg
Industrimuseet Horsens
Aalborg Tech College
og meget mere …
-
Ambassadør for Håndværkerkollegiet Horsens
Kunne du, dit event, din virksomhed, uddannelseinstitution eller lignende. tænke sig at få Tømrerlusen på besøg, så kontakt os endelig …
Lyt podcasts
Hvorfor spilder vi så meget af vores dyrebare tid på arbejdsmarkedet væk fra vores familier? Og hvorfor låner vi som danskere så mange penge, at vi tvinges ind i hamsterhjulet?
Du kan låne dig rig, men du kan også låne dig fattig på tid!
Dennis Nielsen aka Tømrerlusen er iværksætter, familiefar og fritidsfilosof. Han er manden bag tømrerfirmaet TræVærk, der - udover at bygger med bæredygtige materialer, men som også har udviklet sig til at være et laboratorie, hvor der forskes i frihed, tid og kærlighed.
Velkommen indenfor i laboratoriet, hvor Tømrerlusen inviterer en række indflydelsesrige danskere på en snak om, hvordan vi giver en bedre verden videre til vores børn.